Parks & Hotel Rooms

Parks & Hotel Rooms / Parker og hotelværelser
En maleriudstilling af Maria Wandel på Vendsyssel Kunstmuseum, 2015.

På udstillingen, Parks & Hotel Rooms, vises snap shot-agtige malerier. Maria Wandels billeder svinger mellem det grafisk tydeliggjorte og det mere anelsesfulde og poetiske. Hun er overvejende figurativ i sit formsprog. I sammenstillingen af de to motiver, hotelværelser og parker, reflekterer værkerne over stemninger som fx ensomhed i storbyens rum.

Malerierne møder os som puntknedslag af tanker fra et menneske, der tør være timer alene på et hotelværelse, skriver beskeder til sin elskede eller sidder på en bænk i en fremmed park til kulden falder ind.

Man kan ikke se på billederne uden at tænke på længsel, som i det at længes mod noget uden nødvendigvis at vide hvad. Der er ingen genstand, ingen retning og herved sandsynligvis heller ingen forløsning, men længslen er i sig selv en fremdrift.

Malerierne er tænksomme frem for alvorstunge. Maria Wandel ser sine motiver og malerier som psykologiske tilstande, mentale rum. Stemningerne er tidløse og tankerne eksistentielt spørgende. Hvad laver den kvinde alene i hotelværelset? Hvem er betragteren i parkerne? Hvad nu med dette sollys, der lader skyggerne være så lange? Hvor var jeg på vej hen, og hvad vil tilværelsen mig her?

Der er et ekko i billederne, som viser et urbant landskab eller en arkitektonisk rumlighed. Her er med andre ord god mulighed for at finde sig et billede at gå ind i. Et passende rum at tænke ud fra. Passende, fordi det er ladet og inviterende, men alligevel åbent og let rungende.

“For mig fungerer malerierne bedst, når de har noget af den hemmelighedsfuldhed og spænding i sig som også livet har. Jo ældre jeg bliver, jo mere oplever jeg, at vi mennesker dybest set har mange af de samme erkendelser og følelser. Når jeg maler, forsøger jeg at gøre det med samme intense følelse, som hvis jeg var ved at gøre mig klar til verdens vigtigste fest. Så hvis jeg laver noget som udspringer af en stærk følelse eller tanke hos mig selv, som fx denne serie malerier,Parks & Hotel Rooms, så rammer det også andre og fremkalder nogle af de samme stemninger hos dem, – håber jeg.”

Alt bliver til og opstår i skyggerne, også det som man ikke kan se, fremtræder. Der er noget (lækkert) døsigt over stemningen, noget roligt dramatisk, som alligevel føles trygt.