Interview i Magasinet Kunst 2020

I EN FORTLØBENDE DIALOG OM TILVÆRELSENS HAV
AF MULIGE UDTRYK

Fra den 6. februar 2020 har vi mulighed for at gå på opdagelse i den dialogsøgende danske kunstner Maria Wandels ekspressive og drømmende kunst, når Kastrupgårdsamlingen sætter rammen for den hidtil største soloudstilling med den eksperimenterende kunstner.

Maria Wandel (f. 1977) har med sit virke positioneret sig skarpt i generationen af yngre, danske billedkunstnere, der har markeret sig ved at haveen signifikant og personlig stil. Hun har især vakt opmærksomhed og er blevet anerkendt for sin eksperimenterende tilgang, hvor forskellige kunstneriske virkemidler kombineres med litteraturen. Maria Wandel har for eksempel indgået i samarbejder med anerkendte og banebrydende forfat-tere, som blandt andre Hans Otto Jørgensen og Martin Larsen. Dette har skabt nye og overraskende visuelle dialoger, som hunogså demonstrerede i den gra ske roman ’Hemmeligheder alle vegne’ fra 2017. Her indgik Maria Wandels farverige og udtryksfulde tuschmalerier i interessante dialoger med tekster af Per Aage Brandt, Christina Hesselholdt og Christel Wiinblad.

De visuelle dialoger er sidenhen blevetudstillet ere gange, blandt andet i Kunsthal Charlottenborg og på Horsens Kunstmuseum. Nu er Maria Wandel klar med nyeeksperimenter i krydsfeltet mellem fiktionen og det ekspressive maleris intensitet,og det er disse værker, som udstilles i København.

”På min udstilling, ’Here (once again), leaving the gold’, er jeg specielt optaget afdet nybrud, jeg er i færd med i mit maleri. I sin katalogtekst til udstillingen skriver Else Marie Bukdahl, at jeg har ”frigjort mig fra denne binding (til den genkendelige virkelighed) og taget ktionens, visionens og drømmens verden i besiddelse””, fortæller Maria Wandel og tilføjer: ”Jeg synes, jeg er gået ind i et større malerisk univers, hvor jeg føler mig meget fri.”

Med inspirationsbriller på

På ’Here (once again), leaving the gold’, som er forårets store udstilling på Kastrupgård-samlingen, kan man opleve godt og vel 32helt nye malerier af Maria Wandel, forudenen lm og nogle readymades. Til spørgsmålet om, hvad der har inspireret hende, svarer hun, at hun nder inspiration i stort setalt og ingenting.

”Det skal forstås på den måde, at jeg bevæger mig mellem to yderpunkter af tilstande – mellem inspiration og tomhed. Det handler altid for mig om at komme over i den inspirerede tilstand. Det er lidt ligesom at have nogle inspirationssolbriller på, hvor alt hvad jeg ser igennem de briller, er malerier, værker eller sætninger, der griber noget flygtigt…”

Nogle gange kan den inspirationstilstand blive så intens, at Maria Wandel må tvinge sig selv til ikke at reagere og handle på den.

Den måde, som hun ofte finder ro på, er gennem litteratur og lm. Men hun understreger samtidig, at inspirationen for det meste er kærkommen.

”Jeg tror, at inspiration har noget at gøremed at kunne kigge indad og udad på sam- me tid, og at den indre verden faktisk kan udtrykkes i værket,” ræsonnerer hun og fortæller, at under processen med at lave den kommende udstilling, har det været både betydningsfuldt og berigende undervejs attale med kurator Thomas Andersen, Else Marie Bukdahl og direktør for Kastrupgård-samlingen, Mette Sandho Mansa.

Det maleriske sprog i fokus

Mit eget første møde med Maria Wandels kunst var udstillingen ’Hemmeligheder allevegne’ for et par år siden. Sidenhen har jeg af og til bladret i den grafiske roman af samme navn, fordi der er noget helt særligt i de stemninger, som Maria Wandel formår at få

ud via sin kunst. Først og fremmest får de mig til at smile. Og på en eller anden måde giver de mig også en følelse af genkendelighed – som en åben invitation til indlevelse– til at bringe sine minder, følelser, drømme og mulige længsel frem i lyset eller blot gøre den levende i sin hukommelse. Jeg tænkersærligt på illustrationerne af kvinden med cigaretten og de nedslåede øjne, den sorte kaffekop med den hvide ka e, de røde stilletter, de sorte blækklatter på en diagonal vej samt de to spejlæg, der ligger på en rund tallerken med teksten ’good news’. Hver for sig er de gode, stærke og direkte, særligt på grund af den dér karakteristiske streg og de intense farver. Sammen skaber de en forvildet stemningsfortælling, der på forunderligste vis stikker i alle retninger, på kryds og tværs af hinanden. Og alligevel er det som om, at de i sidste ende fletter sammen og danner et hele.

Det var dengang. Nu venter et nyt projekt for Maria Wandel og for mig som beskuer – en ny udstilling med helt nye værker, hvor tusch er skiftet ud med store malerier.

Til mit spørgsmål om, hvorvidt de nyeværker vil danne endnu en fortælling, sva-rer Maria Wandel: ”Jeg oplever det ikke som, at mine værker nødvendigvis danneren fortælling. Altså, at de skulle handle om noget bestemt. Fortællingen træder mere i baggrunden for det maleriske sprog forstået på den måde, at den fortælling, der kunne være, mere ligger i for eksem-pel, den energi, der er i penselstrøgene, i farverne og kompositionen i det enkelte billede. Ja, i selve strukturen.” Hun gør en pause, hvorefter hun fortsætter: ”Pen- selsskriften er det vigtigste, og den ople-ver jeg afsættes og a æses lige så megetmed kroppen og vores erfaringer som er lagret i kroppen, såvel som med den delaf hjernen, der konstant prøver at nde ud af, hvad noget betyder. Hvis vi lige kunne slukke lidt for den del, og skrue op for det mere intuitive, ville det hele være meget lettere at forstå.”

Maleriets styrke

’Here (once again), leaving the gold’ kommer til at markere en art milepæl for MariaWandel: I mere end 20 år har hun arbejdetmed maleriet – fra de spæde teenageår, tilKunsthøjskolen i Holbæk og Kunstakademiet i København og over i den professionelle karriere, som har bragt adskillelige udstillinger med sig.

Til mit spørgsmål om der er noget særligt fascinerende ved maleriet som medie, og om maleriet kan noget, som andre medier har svært ved, smiler hun og svarerresolut: Ja!

“Maleriet kan noget, som kun maleriet kan. Ligesom musik kan noget, som kun musik kan. Jeg er glad for at være maler, fordi jeg også kan bruge kroppen, når jeg arbejder og ikke kun hovedet.”

Maria Wandel. ‘IT’, 2019. Foto: Anders Sune Berg.

230×180

Jeg går rundt og gør noget, og gennem mine mere eller mindre bevidste tanker og bevægel- ser opstår billedet,” fortæller Maria Wandel og forklarer: ”Jeg oplever, at der ligger en masser følelser og erfaringer i kroppen, som kan overføres til maleriet. For eksempel gennem de forskellige måder, jeg arbejder med malingen på og med penselstrøgene. Jeg kaster også tit malingen på lærredet. Desuden er jeg det, man måskekan kalde en ”hurtigmaler”: Jeg laver som regel et maleri i one take, og jeg prøver atudtrykke mig gennem det pludselige oguventede, det mindre kontrollerede. Jeg kan selvfølgeligt også godt male langsomt.Men i det hurtige sker der en voldsom ak-kumulation af følelser og farver og energi, og hvis det hele går op i en højere enhed,så er det ren koncentreret lykke, når jeg står og vasker penslerne bagefter.”

Maria Wandel er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1997- 2005). Hun har tidligere udstillet på bl.a. Kunstforeningen GL STRAND, Nikolaj Kunsthal, Kunsthal Charlottenborg og Overgaden – Institut for Samtidskunst. I dag bor og arbejder hun i København.

’Maria Wandel – Here (once again), leaving the gold’ kan ses på Kastrup- gårdsamlingen frem til maj 2020 og på Vendsyssel Kunstmuseum i efteråret 2020.

Som supplement til udstillingen har tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi Else Marie Bukdahl sat ord til Maria Wandels værker i et 60 sider stort katalog, som søger at belyse kunstnerens kunst og oeuvre.