I en anbefaling af en kommende bog med Maria Wandel’s  blæk- og tuschtegninger, skriver Hans Otto Jørgensen, forfatter og forlægger: "I tegningerne er det identiteten der er på spil. Især i forhold til køn, erotik, ensomhed og forladthed. For Maria Wandel er en fortællende kunstner; der er en tydelig interesse for både poesien og det episke i hver enkelt tegning. Der er altid lige sket noget, eller noget vil ske. Hver enkelt scene rummer en betydning som rækker ud over sig selv.

Der er bid i, hvad man kan kalde tonen i billedet, der bliver ikke lagt fingre imellem, og dog er der hele tiden en medfortællende ømhed, der er hele tiden en forsonende humor med ind over.

Det er et særtræk hos hende, at hendes billeder altid uden videre trænger ind i én, man føler sig fortrolig med hendes univers på en næsten familiær måde. Og det hvad enten, vi har at gøre med hverdagslige, eksotiske eller popsmarte motiver. Hendes tilgang til verden er intellektuel og analytisk og fortolkende."

Om tuschtegningen, jeg vil være der på den helt nære måde, siger MW. ”Dette billede foregår i samspillet mellem teksten, et ønske om nærhed, og motivet af et landskab, uden mennesker. Er strøgene, den blå farve, stien i billedet mon det, som skal forestille at ”være der, på den nære måde”? Eller er det bare et landskab man står og kikker ud i mens man tænker på det. Der er forhåbentlig en sprække mellem teksten og billedet, eller flere sprækker, som beskueren kan være i. På den ene eller en anden måde.”

 

jeg vil være der på den helt nære måde