DÈR, ET BILLEDE

Af Lars Frost, forfatter. Teksten er skrevet til STILL PICTURES.

Dér, et billede.

Dér, et billede mere.

Og så et til. Helt anderledes. Et helt anderledes billede. Kun en lille forskydning i og for sig. Men helt anderledes.

Dér, et billede mere. Balancen forskydes. Hånden, der lå i lommen peger nu på noget. En helt ny situation. En væsensforskellig dynamik.

Hvem har gjort det her? spørger hun.

Og Erik peger på Michael, som er ældst.

Hvad er det der sker? Dér, mellem dem, hvor deres hænder kun næsten mødes? Det er det, der sker: Deres hænder mødes næsten.

Vi stopper filmen og trækker ét eneste billede ud af strømmen af billeder. Han taler til mig. Er det mig, du taler til? Well, er det mig, du peger på?

Tiden strækker sig foran dette billede. Og bag det. Her er vi så, et sted i tidens udstrækning. Her kan vi se os omkring i dette ene billede.

Vi vælger et billede fra strømmen af billeder, og nu skal dét så pludselig betyde noget? I sig selv? Så samler der sig noget i dét ene billede? Så har det valg samlet noget i dét ene billede? Så er der pludselig noget nyt i dét billede?

Her er begivenheden uden bevægelsen.

Vi vælger et billede, for sådan husker vi. Det er ikke en metafor. Her er helt stille. Et gardin. En cigaret. En kvinde. Et bagsæde i en bil. En mand. En pistol. Kvinden ryger cigaretten. Manden peger på noget med pistolen.

Hele min barndom er lige der, i det her ene billede. Mig på det bagsæde i bilen med hagen hvilende på stoleryggen, duften af læderet og foran mig, bag bilen, motorvejen, som strækker sig hele vejen hjem, strakt ud igennem en blændende sommer. Det bilder jeg mig ind, men det er naturligvis ikke sandt. Sommer og bilerne bag os derude bag ruden? Ham, dér på bagsædet?

Vi standser filmen. Åh men, hvem er det nu på det billede? Er det skuespilleren eller er det karakteren?

Vi standser filmen. Det er ikke en koncentration, et sammenkog, sådan ville jeg ikke udtrykke det. Det er næsten ikke et valg. Det giver mere eller mindre sig selv.

Og så er der virkelig kun ét billede tilbage af hele den rulle? Er det det drengen leder efter? Dét der ene billede af ham selv?

Det er et toilet med brættet slået op. Det er en skjorte knappet skævt. Det er et ansigt, der tror sig udenfor billedet.

Det er en bevægelse forvandlet til begivenhed.

Der er ikke noget udeladt i dette billede.

I går begyndte en mand i en gravko at grave et hul nede i gården udenfor mit køkkenvindue. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig, hvad det skulle være godt for. Ikke før jeg læste et opslag, et gammelt opslag, på opslagstavlen i trappeopgangen: Affaldssug! Der kan man se.